Nå, da. Min mand har taget en beslutning. Vores dreng skal have en ukulele i fødselsdagsgave. Jeg må sige, at det tog ham ikke særligt lang tid at beslutte det. Og jeg må altså også indrømme, at jeg ikke er særligt glad for den beslutning. Min mand spiller selv på ukulele. Han er ikke særligt god til det. Jeg sidder sommetider og krummer tæerne, fordi lyden, der kommer frem, er helt forkert. Det er især pinligt, når han vil vise sin kunnen – eller mangel derpå – når vi har gæster. De krummer også tæerne, men holder deres ubehag skjult for ham. ”Gode miner til slet spil” – er det ikke sådan, man siger?
Hvad med guitar
Nå, men altså: Vores søn har i virkeligheden ønsket sig en guitar i fødselsdagsgave. Han bliver 9 år gammel og har erklæret, at han vil være guitarist i et rockband, når han bliver stor. Drømmen er at blive verdensberømt og meget rig. Da min mand fik at vide, at ønsket er en guitar, tænkte han jo logisk. Jeg ville bare ønske, at han ikke altid er så logisk i sin tankegang: En ukulele er det samme som en lille guitar. Det er måske rigtigt. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men lyden fra en guitar og en ukulele er altså forskellig. Jeg synes, at ukulelens lyd er for skinger. Det er måske et sjovt instrument at spille på – fordi den er lille. Men altså. Jeg ville foretrække, at vi købte en guitar til min dreng. Lyden fra en guitar er lidt mere venlig overfor mit øre.
Men. Og der er et, men i den her historie. En af grundene til, at jeg ikke kan nægte, at vi køber en ukulele til vores dreng, er, at min mand har erfaret, at det er nemmere at sætte fingrene på strengene på en ukulele, end det er på en guitar. Det er faktisk et argument, jeg godt kan forstå.
Han skal have en ukulele
Jeg forsøgte jo selv at lære at spille guitar, da jeg var lille. Og det gjorde virkeligt ondt i fingrene. Jeg ved ikke, hvorfor. Et andet argument, som min mand har fremlagt for mig i sin tale for, at vores søn skal have en ukulele fra https://www.soundstorexl.com/produkter/5960-ukulele/, er, at han synes, at det vil være, så, skønt, hvis han og vores dreng kan bruge nogle timer sammen hver uge, hvor de spiller på deres ukuleler sammen. Jeg ved ikke, helt hvor realistisk det vil være. Min mand har jo meget travlt på sit arbejde. 5 ud af ugens 7 dage kommer han hjem, efter at børnene er blevet lagt i seng.
Så den der med, at de kan hygge sig sammen, er ok. Men realistisk? Jeg tror ikke helt på det. Men jeg bliver nok nødt til at finde en masse argumenter overfor vores søn for, hvorfor det bliver en miniguitar i form af ukulelen, han får i fødselsdagsgave.
Og så må jeg finde mig i at være den eneste tilskuer til ukulelekoncert hver søndag formiddag, hvor min mand har tid til at være sammen med os andre her i familien.
