Når jeg er alene hjemme – og det er jeg ofte – så kan jeg godt lide at lytte til jazz. Min kæreste hader jazz. Så jeg lytter til en del, når hun er væk. Hun er sømand og kan være væk i mange uger. Det hænder, at hun skal være væk i op til 3 måneder. Så jeg har lært at veksle imellem at være sammen med hende, når hun er her og at være alene. Ja, jeg er en rigtig ’sømandskone’. Det er ikke altid nemt at være alene i så lang tid. Tiden går ikke så hurtigt. Jeg keder mig ofte om aftenen. Det er jo simpelthen så fordummende bare at sidde her alene og glo på tv. Så jeg finder på alle mulige ting, jeg vil lære.
Lære noget nyt
Sidste gang hun var afsted – i 7 uger – lærte jeg mig selv at tegne. Det var ret hyggeligt. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er god til det. Men det var hyggeligt at sidde der og nørkle med blyanter og viskelæder, imens jeg lyttede til jazz. Da min kæreste kom tilbage efter de 7 uger på søen, havde jeg ligesom ikke tid til at tegne. Så det er ligesom gået lidt i glemmebogen. Vi har travlt, når, hun er her. Vi skal se vores forældre og søskende. Vi skal se vores venner. Og indimellem skal vi også bare have lov til at være os.
Køber et trommesæt
Nu her til morgen er hun så taget afsted igen. Jeg kan se frem til 3 måneder, hvor jeg er alene – igen. Men jeg har allerede en plan for, hvordan jeg skal få de ensomme aftener til at gå: Jeg så nemlig en annonce på nettet: ”Køb trommer – billigt”, stod der. Der er tale om et fuldt trommesæt. Du ved med high hat, bjælder og det hele. Og jeg har allieret mig med en musiklærer, der vil give mig en introduktion til at spille på trommer. Jeg skal hen og hente trommerne her i eftermiddag efter arbejde. Prisen er rimelig. Og jeg har lånt min brors lille trailer, så jeg kan transportere dem hjem uden problemer.
Mit trommerum 🙂
Trommesættet skal stå i det værelse, som vi har tilovers. Det var sådan set meningen, at det skulle indrettes til hjemmekontor. Men når vi har brug for et hjemmekontor, så bruger vi altid stuen. Og hvor mange mennesker har i virkeligheden brug for et helt værelse til at være kontor? Ingen af os arbejder hjemmefra. Jeg arbejder i en bank, og når hun er hjemme, ja så bruger hun sin tid i køkkenet eller i stuen. Så ’hjemmekontoret’ skal indrettes til musikværelse til mig. Det har jeg bare besluttet. Og det har jeg lov til. Når jeg er alene så meget, som jeg er, så synes vi, at det er ok, at det er mig, der bestemmer, hvordan vi skal bo. Heldigvis er vi enige om det. Og ja, måske kan jeg lokke hende til at lære at lytte til lidt mere jazz, hvis jeg viser hende, hvor meget jeg holder af at lytte til og spille på trommerne.