I de sidste par dage har jeg ikke fulgt med i nyhederne. Men i dag fik jeg så tunet ind på radioavisen. De talte om en naturkatastrofe i Tyskland, Belgien og Holland. Noget med regn og oversvømmelser langs floden Rhein. Jeg så nogle billeder derfra. Katastrofe. Bibelsk katastrofe. Tror ikke at de 40 dage, hvor det regnede, og Noa fik bygget sin ark, gav lige så meget regn. Der er savnede. Der er mange dødsofre. Der er ingen mulighed for kommunikation. Redningsfolk arbejder på højtryk for at finde savnede. De finder folk, der er kravlet op på deres hus’ tag. De finder folk, der er blevet revet væk med vandstrømmene, der lige pludseligt er væltet ind over små landsbyer – som tsunamier.
Må give stress
De fleste, som bliver reddet, får naturligvis hjælp. I form af tøj, mad, et tørt sted at være og psykologisk krisehjælp, så de kan komme igennem de næste dage. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er tilstrækkelig hjælp, de får. Et er, at de har været ude for en meget traumatisk oplevelse. Nogle af de mennesker er også i sorg. De har mistet pårørende. Får de tilstrækkelig hjælp? Jeg kan ikke lade være med at tænke på den hjælp, jeg selv havde brug for efter en oplevelse, der kan sammenlignes med den, de har været ude for.
Hjælp mod stress
Den umiddelbare hjælp, jeg fik, var god. Men den var ikke tilstrækkelig. Der skete nemlig det for mig, at jeg ret hurtigt efter oplevelsen gik ned med stress. Jeg blev faktisk sygemeldt i mange måneder. Heldigvis var jeg i en situation, hvor jeg kunne betale for at få hjælp til stress. Men jeg er et privilegeret menneske. Jeg har en stærk økonomi. Hvad med alle dem, der ikke har økonomi til at kunne mange tusinde kroner på at få hjælp. Måske taler vi om hele familier, hvor alle medlemmerne har brug for hjælp – i en eller anden grad. Det kan blive en formue for svage familier. Har de ikke krav på stressbehandling?
Effektiv stressbehandling
Jeg ved jo af erfaring, at stressbehandling hos Birthe Buhl er effektivt. Og at det er utroligt værdifuldt efter den første krisehjælp, man kan få. Jeg ved også af erfaring, at stress er en typisk følge efter sådan en traumatisk oplevelse. Så hvorfor finder samfundet ikke ud af at finansiere hjælp til stress i lang tid efter at et menneske har været udsat for sådan en oplevelse, som den, de stakkels mennesker i Tyskland er ude for nu? På langt sigt vil det spare samfundet for mange penge – kendt som vores skattekroner.
Det er sikkert bare de almindelige politikeres kortsigtede planer, der aldrig bliver diskuteret helt igennem, der gør sig gældende her. Hvad ved jeg? Jeg ved kun, at hvis jeg var statsminister, så ville jeg se endnu mere grundigt på demografien, klimaet, og de trusler, som vores samfund er udsat for. Forestil dig bare, at du på et tidspunkt bliver fanget i et regnskyl af bibelske dimensioner og ikke får den hjælp, du har brug for. Og krav på.
