Jeg er overrasket. Over mig selv. Jeg troede, at jeg er usårlig. Jeg regnede med, at jeg ikke kan skydes igennem. Men det har vist sig, at det var helt forkert. Og jeg opdagede det ved et tilfælde, kan man sige. Du får en forklaring her: Jeg går til psykoterapi i København hos Gitte Høj. Det er noget, jeg har gjort i meget lang tid. Det er en hjælp til mig selv, så jeg kan holde min livskvalitet og vedblive med at være glad. Det er der nok ikke noget nyt i for de fleste af jer. Altså at jeg går til psykoterapi. Som I ved, så er det min mening, at alle, der på forhånd afviser psykoterapi, inden de prøver det i mindst 4 måneder, burde få et offentlig tilskud til at prøve det. Men det er en helt anden sag.
Araknofobi
Det, jeg vil fortælle jer, er, at jeg har opdaget, at jeg har araknofobi. Det er helt overraskende for mig. Men det er sandt. Araknofobi er angst for edderkopper. Indtil for ganske nyligt har jeg ikke haft sådan en fobi. Jeg troede, at det var noget, som alle andre har. Men så da jeg sad der og talte med min terapeut, så jeg en lille edderkop. Den kravlede helt uskyldigt op ad væggen. Den var helt harmløs. Men jeg blev fuldkommen hysterisk. Skreg af skræk. Fik sved på panden og hjertebanken.
Heldigvis mens jeg var i terapi
Heldigvis skete det, imens jeg var hos terapeuten. Var det sket derhjemme, imens jeg var alene, så tror jeg, at jeg havde fået et hjerteslag. Min dygtige terapeut var hurtigt til at få mig beroliget. Heldigvis. Men det er et emne, som vi arbejder med nu. Og vi kommer nok til at skulle arbejde med det i ret lang tid. Det er jo helt irrationelt, at jeg er bange for uskadelige, små edderkopper.
Jeg er så heldig, at hun er en virkeligt dygtig terapeut!
