Hvis du er lige så gammel som jeg – og har rejst rundt på kloden med fly hele dit liv, så kan du godt huske lettelsen, da det blev forbudt at ryge ombord på flyene. I dag bliver du anklaget for at have begået en forbrydelse, hvis du ryger ombord. Og det er der faktisk nogle mennesker, der forsøger – stadigvæk. De går ud på det der lille toilet, som er mindre end et almindeligt lille klædeskab, og forpester luften med deres røg. De bliver dog opdaget, fordi der er sat en lille røgalarm op, som vil afsløre dem. De får en straf. Og heldigvis blev de opdaget i tide, så der er ikke fare for brand ombord på flyet.
Samme teknologi?
Teknologien, som bruges til at afsløre røg og rygere ombord på flyet, kender vi ikke. Men et eller andet fortæller mig, at de der små alarmer benytter Inergen, som er en blanding af forskellige luftarter, der findes i atmosfæren. Læs om, hvad Inergen er her. Det er ret smart. Og det sikrer, at vi andre, som ikke ryger, kan være rolige under selve flyvningen. Det er nemlig ikke os alle, der er særligt glade for at flyve. Og skal vi sidde krøllet sammen på et flysæde med for lidt plads til benene, så er det altså ikke så rart også at tænke på, at nogle uansvarlige mennesker er ligeglade med, hvad de får at vide, inden flyet letter. Det bliver jo annonceret højt og tydeligt flere gange, at det ikke er tilladt at ryge ombord.
En blanding af luftarter
Inergen er som nævnt en blanding af forskellige luftarter, og det er meget effektivt, når det handler om at opspore brandfarlig røg og når det handler om at slukke ildebrande. Inergen spærrer simpelthen ild inde. Det kvæler ild.
Grunden til, at jeg tror at Inergen er en del af den teknologi, der bliver anvendt i moderne fly, er, at det i dag er muligt at ventilere i flyene. Også uden at vi mærker det – bortset fra den kolde luft, der rammer os på ansigtet eller i nakken! Det er dermed også muligt at ventilere de steder, hvor alarmerne er sat op. Og det er det, der bevirker, at det er sikkert at flyve.
Om flyene har små beholdere med Inergen med sig, som kan tilsluttes alarmerne, kan jeg ikke sige noget om. Det skulle sådan set ikke undre mig, hvis teknologien er så langt fremme, at flyene selv kan trække de forskellige luftarter ind under selve flyvningen. Et almindeligt rutefly kommer jo ikke længere op i højden end et sted imellem 10 og 15 km. (Og atmosfæren ender ved 110 km højde.) Så der skulle være gode muligheder for, at flyet selv kan ’fremstille’ Inergen i en akut situation.
Muligheden for at det ikke er sådan, som jeg tænker her, er meget stor. Men teknologien findes, og det vil nok være et af de nye tiltag som producenterne af flyene vil kigge nærmere på. Altså det der med at fly selv kan fremstille Inergen undervejs. Det er måske et projekt, der ligger lidt ude i fremtiden. Men det var selvkørende biler jo også.