Spring til indhold

Garda eller Kroatien

Kroatien

Så er der ikke meget længere end en måned til, at I skal køre på sommerferie. Lige så snart børnene får fri fra skole, så tager I afsted. Samme dag. Ja, I må undvære bålet nede ved stranden – det vil jo være Skt. Hans Aften den dag. Men pyt med det. I glæder jer til at skulle afsted. Det bliver nemlig første gang, at I skal på kør-selv-ferie i Kroatien. Det var en beslutning, der blev taget engang i efteråret efter, at i havde brugt en lille uges tid i en ualmindelige dejlig feriebolig ved Gardasøen – sådan en slags ekstra sommerferie!

En ordentlig feriebolig

Dengang, tilbage i efteråret, forstod I hvor vigtig selve ferieboligen er for en god ferie. Den skal være udstyret med alt, hvad en moderne familie har behov for: Gerne en opvaskemaskine og et godt køleskab, så der er mulighed for selv at lave morgenmad eller at skære grøntsager til en lækker salat. Der skal være mulighed for privatliv. Det skal være nemt at forstå, hvordan du kobler dig på den lokale Wi-Fi, som ofte tilbydes gratis.

Derfor havde I også brugt rimeligt lang tid på at finde gode ferielejligheder i Kroatien. Det var sådan set planen, at I ville ned til den kroatiske side af Adriaterhavet. Men de ferielejligheder, som I kunne se ville være tilfredsstillende for jer at bo i, var allerede booket i den periode, hvor I skal afsted. Lidt skuffende. Men måske kommer der et større udbud af den slags ferieboliger til næste år. Det er ikke utænkeligt. Kroatien er jo ikke et dyrt land at besøge. I ledte med lys og lygte. Men uden held.

Inde i Kroatien ved Zagreb

Så var det, at jeres store datter sad og kiggede rundt på nettet. Hun er ret god til at finde alternative løsninger, når I selv er ved at give op. Hun fandt et sted i Kroatien, som faktisk slet ikke lå ved Adriaterhavet. Næh, det ligger inde i landet. Lidt nord for Zagreb, som er Kroatiens hovedstad. Det, som vakte hendes interesse var, at en af faciliteterne på stedet er, at der er et kæmpestort badeland. Og var det ikke ideen om at kunne bade, som var det tiltrækkende? Stedet, hun fandt, hedder Krapina-Zagorje og selvom det logi, hun fandt, egentlig er en ferielejlighed, så skal I bo i en facilitet, der kaldes for Hotel Well.

Hotel Well er så lækkert

Hun viste jer stedet. I kiggede på billederne. Og på hinanden. I tog en beslutning: I skal på bilferie til Krapina-Zagorje og bo i feriebolig på Hotel Well. I kiggede på vejkortet og så, at I kan nå derned på ganske kort tid. I bookede derfor hos Hotel Well. Og hvad har I så opdaget siden da?

Heldigt: I får all inklusive i prisen. Så, der bliver tid til at nyde 7 dage i Kroatien, uden at I nødvendigvis skal opsøge supermarked eller grønthandlere. I får lov til at bruge ferieboligen som I vil. Og det bliver skønt, bare at kunne sidde på balkonen og nyde sol, sommer, en kold drink og samværet med hinanden. Uden stress. Med mulighed for at se Zagreb og landskabet i Krapina-Zagorje.