For nogle år siden fik min datter stress. Hun var lige startet på universitetet. Hun er et meget stræbsomt menneske. Det viste sig, at studiet ikke var det rigtige for hende. Men det fandt vi først ud af, efter at hun havde været i et forløb med noget coaching omkring stress. Det var simpelthen for stort et pres for hende at læse et fag, som hun i virkeligheden slet ikke er interesseret i. Vi fik heldigvis forståelse for hendes situation i tide. Hun kom som sagt i behandling, valgte at springe fra studiet og fandt ud af, hvad hun i virkeligheden gerne vil uddanne sig til.
Stresscoach
Hun valgte at få sig en stresscoach og stressbehandler uddannelse. Hun har nemlig altid været interesseret i mennesker, og hun har altid været meget god til at forstå, hvad de siger, når de taler om følelser og personlige problemer. Hun troede selv dengang, at vejen frem til at nå sit mål med, at arbejde med mennesker var via medicinstudiet, så hun siden hen kunne blive psykiater. Men som sagt. Det var for hårdt og slet ikke hende at sidde der og terpe anatomi. Erfaringen, hun havde fra medicinstudiet, havde dog skræmt hende. Vi talte ellers meget om, at hun måske skulle læse psykologi. Men det følte hun var alt for meget filosofi og videnskabshistorie, så det ville hun slet ikke røre ved.
Sabbatår var svaret
Så efter at være sprunget fra medicinstudiet hun fik et sabbatår, hvor hun tænkte sig om. Hun undersøgte mulighederne. Gik til nogle små kurser i psykologi og filosofi. Hun fandt en uddannelse, som tiltalte hende, og vi hjalp hende med at finansiere den. Hun fulgte en stresscoach uddannelse og blev certificeret stresscoach.
I dag driver hun en meget succesfuld klinik for stresscoaching. Hun har meget at lave, men det bedste er, at hendes arbejde bliver værdsat af mange almindelige mennesker.
