Min datter er ved at gå til af nervøsitet. Hun skal op til den sidste, mundtlige eksamen i morgen. Engelsk sprog. Jeg ved, at hun er god til engelsk. Så det skal nok gå godt. Hun overdriver med sin nervøsitet over det. Men sådan er hun. Jeg er bare stolt, over at hun bliver student. Jeg glæder mig til at se hende få studenterhuen på. Hun skal op til eksamen kl. 13:30, så det giver mig tid til at tage ned til guldsmeden nede på hovedgaden.
Studentergave
Hun skal nemlig have en studentergave fra sin far. Jeg har derfor brugt tid – sammen med min hustru – på at kigge på smykker til kvinder. Det har været lidt svært. Mest fordi der er ikke så mange sites der decideret sælger smykker til unge kvinder. De fleste er sådan lidt konservative, hvis man kan sige det på den måde. Og er der noget, vores datter ikke er, så er det konservativ. Hun er meget venstreorienteret og tror på, at der er et utopi, hvor alle er lige.
Hun bliver klogere. Og jeg ved også, at hendes politiske holdninger ikke er så venstreorienterede som hun gør dem til. Hun vil da gerne have en gave. Jeg spurgte hende om det. Det var den aften, hvor jeg i desperation over ikke at kunne finde de rigtige smykker til hende, jeg spurgte hende, om hendes holdning tillod hende at modtage en studentergave. Hun svarede naturligvis ja tak.
Webshop med fingerringe
Heldigvis fandt min viv et site, hvor de har nogle fine smykker og ikke mindst fingerringe. Lidt usædvanlige. Nogle af dem er meget flotte. Og vi valgte så et, som vi bestilte via guldsmeden. Jeg skal bare huske at hente det til hende, inden jeg skal mødes med min kone på gymnasiet lige lidt efter kl. 13:30.
Arh, det bliver så flot at se hende få huen på, og jeg glæder mig til at give hende det lille, fine smykke.