Den største bestanddel af malerier er farver og dermed den vigtigste ingrediens. Derfor er det så utrolig vigtigt, hvilken kvalitet de anvendte farver har. Og det er noget af en videnskab. Når vi går ud og køber kunstnerfarver, finder vi ud af, at farver ikke bare er farver. Der er noget, der hedder studiekvalitet versus kunstnerkvalitet. Og det, der gør forskellen, er mængden af farvepigmenter og renheden og kvaliteten af samme. Og det er også en videnskab for sig.
Farvepigmenter
Farvepigmenter er i realiteten bare noget pulver, der kan afgive farve. Så kan det være jord som i okker og andre jordfarver, plantebaseret som safran, gurkemeje, kraplak mm, ædelsten som rubiner i rubinrød, små dyr som purpursnegl og cochenillelus og så kan de endelig fremstilles syntetisk – f.eks cadmiumfarver.
Der er helt klart forskel på pris og kvalitet, alt efter hvilke farvestoffer, man vælger. Jordfarver er ganske billige og nemme at få i en ren og god kvalitet, men når der er tale om grundfarverne rød, blå og gul kommer prisen i vejret.
Farver i studiekvalitet bliver gjort billigere ved at drøje pigmenterne med fyldstoffer som bl.a. kridt. Dvs at farverne vil tørre mere mat op, fordi fyldstofferne svækker farveintensiteten.
Kunstnerkvaliteten udmærker sig ved en større andel af farvepigment, og giver nogle mere farverige malerier.
Men der er mere at tage stilling til. Skal det være oliemalerier, eller skal de males i akryl.
Akrylfarver
Akrylfarver er meget nemmere at have med at gøre, da de er vandopløselige, men olien giver malerierne en større dybde. Derudover er der også stor forskel på, hvem der har produceret farverne. Men en tommelfingerregel er, at for det meste er kvaliteten proportional med prisen.
Og sandheden er, at hvis man vil have nogle super gode farver, bliver de også afsindigt dyre. Så er det, man kan begynde at tænke alternativt og søge efter rene farvepigmenter. Selv om mange af pigmenterne er meget dyre, får man alligevel mere for pengene på den måde, end ved at købe tubefarver.
De gamle mestre lavede selv deres farver, så det må kunne læres. Hvis du har set ”Pige med perleørering” om den Hollandske maler Jan Vermeer, kan du se, hvordan lærlingen blev sat til det arbejde.
Lave sine egne farver
I den alternative tankegang og i søgningen efter ingredienser til farvefremstilling dukkede Kremer fabrikken i Tyskland frem, og der findes alt fra billige jordfarver til pulveriserede rubiner. Så kan man ellers gå i gang med at lave sine egne farver.
Det kan være en god løsning. Dels er det meget billigere, og dels bliver det virkelig nogle farverige malerier der kommer ud af det. Vel at mærke nogle farverige malerier, der holder farven år efter år. Dog skal man lige sætte sig ind i, hvordan man river farver, mht hvordan de forskellige pigmenter opfører sig, og hvor meget olie, de kan tage. Undermaleprocessen, skal man også vænne sig til den varierende konsistens og tørretid.
Tit når man maler med akryltubefarver af en hæderlig kvalitet, bliver man grumme skuffet, når malingen er tør, for så er den ikke nær så intens, som man oplever den undervejs i maleprocessen. Så gevinsten ved at male med sine egne hjemmegjorte farver, er at man slipper for den skuffelse, fordi farven har samme glød våd som tør.
En kunstner som maler alle sine oliemalerier med linolie og rene farvepigmenter, er Helle Borg Hansen HBH-Art. Hos hende lægger kunderne straks mærke til, at farverne er specielle i hendes farverige malerier da de har en speciel glød og dybde. Og så må vi se, om de kan holde lige så længe som Vermeers og Rembrandt malerier.
