Spring til indhold

Erstatningsret i Danmark

Hvis du har været ude for en trafikulykke, og du er kommet til skade, så har du ret til erstatning. Det er klart. Det var ikke din skyld, at du blev påkørt. Du løb ikke ud for rødt lys ved fodgængerfeltet. Du ventede – i silende regn, på at den grønne mand lyste op. Og så kom den her uansvarlige bilist farende forbi og væltede dig. Han havde travlt. Men i sin travlhed tænkte han sig ikke om. Han havde jo set, at du ikke kunne gå så hurtigt. Hvorfor kunne han ikke vente bare to sekunder med at køre frem? Du brækkede en arm og et nøgleben. Det var værst med armen. Tre brud. Mindst tre måneder i ro med armen. Ingen mulighed for at kunne komme tilbage til arbejdet som skrædder. Du arbejdede på et teater – specialet var kostumer til nogle af Holbergs komedier.

Erstatning efter trafikulykker

Men hvordan får du erstatning efter sådan en ulykke? Hvordan er processen i det hele taget? Og hvorfor skal du vide det? Helt ærligt: Du behøver ikke at vide det. Du kunne vælge at finde en god og erfaren advokat, som vil varetage hele erstatningssagen for dig – området med erstatningsret kan være kompliceret. Men det er måske god viden at kunne give videre til andre. Der gælder nemlig forskellige regler, når vi er involveret i trafikulykker. Og det kommer meget an på hvilken skade du har fået som følge af ulykken.

Trafikulykker generelt

Bliver du involveret i en trafikulykke med følgende skade, så vil det oftest være det forsikringsselskab, som den, der påkørte dig, har sin bilforsikring hos, der vil skulle betale erstatningen til dig. Og det er altså noget af en opgave at skulle tale med et forsikringsselskab. De er jo dygtige til det her med små bogstaver, og de er dygtige til at finde argumenter for, hvorfor de ikke skal betale så meget i erstatning. Så det kan være det eneste rigtige at gøre, at du lader en erfaren advokat tage sig af den del, imens du kommer dig. Der kan nemlig være tale om flere forskellige former for erstatning, du er berettiget til. Det kan være, at du ikke får løn i den periode, du er sygemeldt. Du skal derfor have erstatning for det.

Udgifter til medicin

Der kan være omkostninger til medicin, som du også skal have erstatning for. Det kan være, at skaden medfører nedsat arbejdsevne fremover – du skal derfor have erstatning for tabt arbejdsevne. Og ja, det er svært at få et overblik over, hvilke former for erstatning, du har ret til. Her er advokaten den største hjælp. Det handler lidt om, at din skade, behandlingen af den, de omkostninger skaden har forvoldt og måske vil forvolde i fremtiden, skal brydes op i enheder og så samles til et samlet krav om erstatning. Og det kan faktisk løbe om i meget store beløb.

Det er slet ikke usædvanligt, at trafikulykker fremkalder krav om erstatning på mange hundrede tusinde kroner – hvis da ikke millionbeløb. Trafikulykker kan derfor blive til dyre udgifter for forsikringsselskaberne. Og det vil de helst undgå. Så find en advokat, der kan sørge for, at dine krav bliver fremsat i tide og på den rigtige måde. Bemærk, at området med patienterstatning er noget helt andet.